TST BØRNEPOLITIK
TST Fodbold børnepolitik:
Denne børnepolitik er udarbejdet som en rettesnor for spillere, trænere, frivillige og forældre i tst fodbold. Alle skal til hver en tid leve op til reglerne uddybet i denne børnepolitik. Børnepolitikken er vedtaget af tst fodboldbestyrelsen og er gældende fra 1. maj 2023.
I tst fodbold bestræber vi os på at være forstadens hyggeligste fodboldklub. Vi ønsker at skabe et sundt og trygt miljø, som vores børn kan begå sig i. Derudover ønsker vi et miljø hvor børnene kan indgå i flere sociale relationer, både holdene imellem og på tværs af årgangene. For at dette kan lade sig gøre, har vi udarbejdet nogle fælles regler som både spillerne, trænerne, de frivillige og forældrene kan følge med i, og på den måde kan I være med til at bidrage til, at vi som klub, får skabt de bedste rammer for tst fodbold.
Vigtigheden for os som klub er, at vi får skabt et trygt og godt miljø, som vores børn kan trives i, og et rart og trygt sted, hvor de kan komme og dyrke idræt med deres kammerater og have det sjovt, både på og udenfor banen. I, som forældre kan bidrage til dette ved at opfylde DBU’s ti forældrebud (link nedenfor).
I tst fodbold lever vi efter DBU’s børnesyn. Derfor er vores fokus på børnenes behov, deres rettigheder og deres udvikling, samt det gode børnemiljø i højsædet. Dette børnesyn skal efterleves, sådan at vi som voksne også bidrager til at børnene udvikles og glædes ved sporten, og derved skaber de bedste vilkår for at børnene trives og har det sjovt når de er i klubben. Træningen vil derfor også tage udgangspunkt i DBU’s anbefalinger for aldersgruppen og den måde hvorpå I, som forældre kan bidrage med dette til klubben, er ved at følge DBU’s 10 forældrebud.
For at finde mere information om DBU’s børnerettigheder, DBU’s 10 børneløfter og DBU’s 10 forældrebud kan du læse mere her:
https://dbujylland.dk/traening- inspiration/boernefodbold/strategi-for-dansk-boernefodbold/dbu-s-boernerettigheder/
https://dbujylland.dk/traening-inspiration/boernefodbold/strategi-for-dansk- boernefodbold/dbu-s-10-boerneloefter/
https://www.dbu.dk/turneringer-og-resultater/fairplay/fairplay-materiale/foraeldre-paa- sidelinien/
Derudover gør vi opmærksom på at der hos alle trænere, som er tilknyttet klubben, er indhentet en børneattest.
Ved spørgsmål vedrørende tst fodbolds børnepolitik så tag kontakt til tst børneudviklingstræner, Pernille Foged Sørensen, på 24 59 92 12 eller formanden Marcus Fich på 24 46 78 86. I tilfælde af overtrædelse eller mistrivsel i klubben, så kontakt gerne børneudviklingstræneren, Pernille Foged Sørensen eller barnets egen træner.
For at efterleve DBU’s børnerettigheder, de 10 børneløfter og de 10 forældrebud, er der nogle helt klare retningslinjer som skal overholdes:
Politik for brug af omklædningsrum:
Færden i omklædningsrummene: Det er vigtigt at børn og trænere trygt kan færdes i omklædningsrummene. Børn har ret til at føle sig trygge i klubben, hvilket betyder at al adfærd skal ske med respekt for hinanden og som et inkluderende fællesskab med plads til forskelligheder.
Trænere bør ikke opholde sig alene med et barn i omklædningsrummene. Skal der afholdes spillersamtaler skal dette foregå i det offentlige rum. Det samme gælder ved skadesbehandlinger. Dette er for at imødekomme børnene, såvel som trænerne.
Badefaciliteter: Klubbens bestyrelse opfordrer til at børnene fra u-12 benytter omklædningsrummene i klubben før og efter træning, samt at børnene fra u-10-u-11 begynder at benytte omklædningsrummene i forbindelse med kampe. På den måde inkorporeres det naturligt i børnene at de bader med hinanden efter kampe/træninger, hvilket er med til at styrke fællesskabet. Derudover bidrager det også til at børnene får et naturligt forhold til det at klæde om med hinanden. Dog er det vigtigt at påpege at drenge og piger selvfølgelig klæder om og bader hver for sig, og at trænerne ikke bader sammen med børnene. Det er dog en prioritering for klubbens side, at der står en voksen udenfor og venter, mens børnene klæder om og bader.
Brug af mobiltelefoner: Det er ikke tilladt at bruge mobiltelefoner i omklædningsrummene under omklædning, da børnene har ret til kropslig integritet og trygt at kunne anvende omklædningsfaciliteterne uden at skulle være bekymret for om der gøres brug af kamera eller andet. Derfor skal det altid italesættes og befinde sig flere voksne, hvis der tages fotos eller videoer af spillerne.
Politik for brug af sociale medier og færden omkring børnene:
Klubben: Klubben vil gerne være med til at promovere fællesskabet og den glæde, det giver børnene at spille fodbold i tst. Dog er det vigtigt for klubben at påpege at de sociale medier ikke skal bruges som platform for diverse diskussioner og holdningstilkendegivelser.
Fokusset bør forblive på de positive historier omkring børnene og der skal opretholdes en positiv, ordentlig og god tone overfor alle.
Holdene: De respektive hold må gerne oprette deres egne Facebook grupper, bestående af forældre og træner stab, hvorigennem deres kommunikation kan finde sted. Her gælder samme regler om at opretholde en god og ordentlig tone overfor hinanden, det er tilladt at have forskellige holdninger, men det er ikke et forum for diskussioner. Klubben anbefaler at I ringer til trænerne/forældrene, hvis der er noget man skal have udbredt. Eftersom børnene ikke er på Facebook, forventer klubben, at informationerne videregives til børnene på holdene.
Privat kontakt til børn udenfor klubben: For at imødekomme både børn og voksne anbefales det, at man som træner, frivillig eller leder, ikke kontakter børnene udenfor klubben uden at der er lavet aftale om dette med forældrene. Skulle man have behov for kontakt til et barn, så foregår dette som udgangspunkt igennem forældrene.
Politik for kommunikation, mobning, mistrivsel:
Kommunikation mellem træner og forældre: Det er selvfølgelig tilladt at kommunikerer med trænere og forældre over sociale medier. I tst fodbold er det dog vores anbefaling, at al kommunikation finder sted over KampKlar eller i de respektive Facebook grupper. På den måde adskilles den private kommunikation fra den fodboldmæssige kommunikation, og derved skal hverken træner eller forældre stå til rådighed 24/7. De voksne i og omkring børnefodbolden, har et fælles ansvar for at sikre den gode kommunikation og at der holdes en ordentlig tone.
Kommunikation mellem træner og spiller: I og med både børn og voksne skal føle sig trygge med kommunikation, foregår alt kommunikation mellem træneren og den enkelte spiller altid gennem forældrene enten via mobil, SMS, Messenger eller E-mail. Ønskes der direkte kommunikation fra træneren til spillerne, så tages først kontakt til forældre og derefter til barnet.
Sprogbrug fra voksne til børn, voksne i mellem og børn imellem: Sprogbruget mellem de voksne og børnene, skal holdes i en anerkendende tone, på en respektfuld og tillidsfuld måde. Brugen af sarkasme og ironi, skal helst undgås, da mange børn har svært ved at forstå og fortolke dette. Imellem de voksne er sprogbruget især vigtigt, eftersom børnene lærer af det de voksne gør. Derfor har de voksne et særligt ansvar for at gå forrest med et godt eksempel, når de taler sammen i nærheden af børnene. Dette gælder også i forbindelse med kommunikation til og med modstandere, dommere eller andre. Børnene har ret til at blive opdraget, hvorfor det er de voksne som sætter klarer rammer for hvordan der tales til, med og om hinanden i klubben. Det er vigtigt at de voksne er tydelige i forhold til hvad den god tone er og hvordan det ordentlige sprogbrug er.
Mobning og mistrivsel: I tst fodbold tager vi mobning og mistrivsel meget seriøst. Vi ønsker at være forstadens hyggeligste børneklub, hvor alle børn er glade og trives i klubben og i klubbens fællesskab. Modtager vi henvendelser herom eller spotter mistrivsel, kontaktes forældrene for at få en afklaring. I dialogen med forældrene vendes forskellige muligheder. Alt efter situationen kontaktes enten forældrene til vedkommende som mobber, eller sker mobningen i større forsamlinger, bliver der indkaldt til forældremøde på hele årgangen.
Proceduren tager ofte udgangspunkt i hvad barnet og forældrene selv ønsker.
Kontaktpersoner: Bliver dit barn mobbet eller mistrives i tst fodbold, så tøv endelig ikke med at tage fat i formanden børneudviklingstræner, Pernille Foged Sørensen på 24 59 92 12 eller formanden Sune Bøndergaard Røjkjær på 23 45 44 93.
Politik for bekæmpelse af seksuelle krænkelser:
Acceptabel og uacceptabel fysisk kontakt: Børn har ret til at blive beskyttet mod seksuelle krænkelser eller overgreb. Voksne har ret til at blive beskyttet mod uærlig mistanke om dette. Her er det især vigtigt at de voksne ikke giver anledning til eventuelle fejlfortolkninger i forbindelse med fysisk kontakt. I tst fodbold er det okay at give hånd, give high five, kramme, lægge armen om skulderen på barnet og at trøste barnet. Det accepteres ikke af klubben at man berører inderlår/numse, skridt, bryst/maveregion eller at man kysser på børnene. Hertil accepteres vold, trusler, mobning IKKE hverken fra trænere, forældre eller spilleren.
Overnatning: I forbindelse med overnatning på hytteture, stævner osv, skal der altid være mindst to voksne sammen med børnene og gerne flere, både trænere og forældre.
Afhængigt af børnenes køn foretrækkes det altid at der er en voksen af samme køn.
Procedure ved mistanke om seksuelle krænkelser: Ved mistanke om seksuelle krænkelser indkaldes bestyrelsen til møde for at håndtere og planlægge hvordan sagen skal foregå. Skulle dette ske, har klubben rådgivere som de kan spare med og få redskaber til hvordan sagen håndteres bedst muligt for alle parter.
Kontaktpersoner: er dit barn blevet udsat for seksuelle krænkelser, eller har du set/hørt noget, så kontakt endelig børneudviklingstræner Pernille Foged Sørensen på 24 59 92 12 eller formanden Sune Bøndergaard Røjkjær på 23 45 44 93.
Åben dokumentet klik her