Byfest i Tilst
Byfesten i Tilst er nået til sin afslutning. Med hele byen samlet, både fredag og lørdag, har TST Fodbold været med til at samle folk gennem fodbolden.
Fredag eftermiddag og aften var fodboldbanen fyldt med glade børn, som var klar til at spille en masse fodbold. Oppustelige fodboldbaner var blevet sat op, hvor børnene løb frem og tilbage med smil på læben. Selvom børnene måske ikke spillede med eller mod nogle de kendte eller nogle på deres egen alder, tog de udfordringen op. Børnene lærte på den måde både nye ting på banen, men de lærte også nye børn i forskellige aldre.
Soccermoms var også nede på banerne, hvor der blev solgt TST retrotrøjer til billige penge. Imens røg boldene gennem luften, hvor børnene skulle ramme bestemte steder i målet for at vinde fede præmier.
Sent på eftermiddagen var der ekstra meget liv på banerne. Der var nemlig tekniktræning for U6-U9 spillerne, hvor de skulle træne deres færdigheder med bolden. Børnene lærte hurtigt og gav alt hvad de kunne, og de viste også hvor dygtige de var med bolden.
Lørdag var der fodboldkampe. Serie 3 åbnede banen med en uafgjort på 1-1, som sagtens kunne have været en sejr til TST. U12 spillerne skulle bagefter spille deres første 11 mands kamp, og selvom resultatet ikke var som man havde håbet, viste de imponerende mod og holdånd på banen. De viste også, at de var gode til at tilpasse sig den nye større bane. Serie 4 holdet sluttede med en flot 3-1 sejr, som var fuldt ud fortjent.
Alt i alt et fantastisk arrangement med masser af fodbold. Vi ser allerede frem til næste år! igen :)

