Pinsecup i Hørning 2024
U9, U10 og U12 holdene havde glædet sig ekstra meget til søndag den 19. Maj. Ikke alene havde de fri dagen efter, men de skulle også spille Pinsecup i Hørning. Solen skinnede som på en smuk sommerdag, og drengene var friske og klar til at spille en masse fodbold.
Det særlige ved Pinsecup er, at hver kamp afsluttes med, at begge hold skal skyde tre straffespark, som tæller med i den samlede stilling. Det gjorde kampene meget mere uforudsigelige, fordi selvom man var bagud 0-2 kunne man godt stadig vinde 3-2. U10-holdet stod også over for en ekstra udfordring. Normalt begynder man først at spille 8-mandsfodbold i U11, men til dette stævne skulle de allerede nu prøve kræfter med en større bane, men ikke en udfordring de ikke kunne klare, selvom der nogle gange var lidt langt mellem spillerne.
For U10 skulle de spille 4 kampe i puljen hvor de endte nummer 4 ud af 5 med 3 point. Bagefter skulle nummer 1 spille mod nummer 2, og nummer 3 skulle spille mod nummer 4, for at finde hvem der skulle have guld, sølv og bronze. Desværre tabte TST mod nummer 3 og de endte derfor som nummer 4.
U12 skulle også spille 4 kampe i puljen, der sendte dem som nummer 3 ud af 5 med 5 point, og derfor sikrede de sig en bronzemedalje.
U9 derimod var ikke lige til at løbe med hjørner med. De topper puljen med 8 point på 4 kampe. I semifinalen slår de Ry Fodbold, og de ender med at sikre sig guldet med en flot sejr over FC Skanderborg, der blev afgjort på det sidste straffespark.
Alt i alt en fantastisk dag, med en masse gode breddekampe, hvor der blev sat fokus på både fodbold og fællesskab.

