Menu

Vinterferien bød på Get2Fodboldskole

image
18. februar 2024 kl. 11:54
Vinterferien bød på Get2Fodboldskole for 50 glade og energiske børn

Vinterferiens afslutning nærmer sig, og i samarbejde med Tilst Skole og Ellehøjskolen blev der afholdt en Get2Fodboldskole over tre dage - tirsdag, onsdag og torsdag. Arrangementet blev mødt med stor succes, med deltagelse af omkring 50 glade og energiske børn fra 0. til 3. klasse, både piger og drenge. Den flotte tilslutning blev muliggjort af 11 dedikerede og dygtige trænere og assistenter, der sammen skabte en givende oplevelse for alle børnene.

Under arrangementet fik vi besøg af to journalister fra Børn og Unge kommunikation, Aarhus Kommune, som interviewede to af vores unge assistenter samt skoleleder Maren Klingenberg og Preben Astrup fra DIF.

En stor tak skal lyde til alle trænere og assistenter for deres indsats med at skabe gode fodboldoplevelser for børnene, samt en kæmpestor tak til alle pædagoger og de frivillige forældre, der gav en hjælpende hånd.

Næste fodboldskole bliver en DBU Fodboldskole i Tilst, der finder sted i uge 27 fra kl. 9 til 15, mandag til fredag. Tilmelding til jeres børn er åben via følgende link: https://fodboldskole.dbu.dk/for-deltagere/find-din-fodboldskole/

Luk